Dialysatorens ultrafiltreringskoefficient er en vigtig præstationsindikator, der bruges til at måle dialysatorens evne til at fjerne vand. Det udtrykkes normalt i ml/(h·mmHg). Specifikt refererer det til antallet af milliliter væske, der passerer gennem membranultrafiltreringen i timen ved et transmembrantryk på 1 mmHg. Denne koefficient afspejler dialysatorens vandgennemløbskapacitet, og forskellige dialysatorer har forskellige ultrafiltreringskoefficienter. I henhold til størrelsen af ultrafiltreringskoefficienten kan dialysatorer opdeles i tre typer: højflux, mediumflux og lavflux:12
Ultrafiltreringskoefficienten for high-flux dialysatorer er normalt større end 20 ml/(h·mmHg), hvilket er velegnet til hæmodiafiltration (HDF), højeffektiv dialyse og hæmofiltration (HF) behandling.
Ultrafiltreringskoefficienten for medium-flux dialysatorer er mellem 10ml/(h·mmHg) og 20ml/(h·mmHg), hvilket er velegnet til vedligeholdelseshæmodialysebehandling.
Ultrafiltreringskoefficienten for lavflux-dialysatorer er mellem 4ml/(h·mmHg) og 10ml/(h·mmHg), hvilket er velegnet til patienter, der skal i dialyse for første gang eller har ubalancesymptomer.
I kliniske applikationer, såsom hæmodiafiltrering, kræves desuden, at dialysatorens ultrafiltreringskoefficient normalt er mindst 20 ml/(h·mmHg) for at sikre tilstrækkelig vandfjernelse.